Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Fodindlæg

Ved at bruge indlæg korrigeres din fodstilling, så dine fødder får den mest naturlige gangafvikling. Mange mennesker har brug for fodindlæg, men det er forskelligt, hvilket type indlæg, der egner sig bedst til den enkelte. Når du bruger et indlæg mindsker du overbelastningen af ledbrusk, ledbånd, sener og muskler i dine fødder. Med et individuelt indlæg får dine fødder:

  • Aflastning: Fodindlæg kan aflaste trykket på specifikke områder på din fod - fx ved hæl eller svang. Indlægget aflaster derfor området for dine fodsmerter eller fodsår.
  • Støtte: Ved at tilføje ekstra støtte til din fod, kan indlægget forbedre din stabilitet og forhindre  overpronation eller supination. Hvilket ofte reducerer risikoen for skader markant.
  • Korrigering: Ved at justere din fodstilling med et fodindlæg, korrigeres ubalancer i din holdning og forbedre din gang. Det kan lindre smerter i hele kroppen fra fødder, knæ, hofter til ryg.

I nogle tilfælde vil et standard fodindlæg være nok til at afhjælpe de akut opståede gener, men i de fleste tilfælde er det nødvendigt at få et individuelt fodindlæg. Hos Sahva kan du få et fodindlæg, som passer præcis til dine fødders behov.

Har du gigt eller diabetes anbefaler vi, at du passer ekstra godt på dine fødder.

Er du i tvivl om, hvilke indlæg, der passer til netop dine fødder? Så lad vores indlægsspecialister hjælpe og vejlede dig. Du er altid velkommen til, at både få en gratis fodanalyse og måltagning af dine fødder.

Book tid til analyse og måltagning til indlæg

Vælg det rigtige indlæg

Når det kommer til ortopædiske/individuelle indlæg, er det vigtigt at forstå, at ikke alle indlæg er ens. Hvert indlæg er lavet ud fra den specifikke problemstilling. Det kan være en pronation, platfod, nedsunken forfod eller andre fodskavanker. Sahvas indlæg er designet til at kunne imødekomme netop dine behov for at forbedre din gang og din livskvalitet.

Typer af individuelle fodindlæg

Der findes mange forskellige typer af fodindlæg, afhængig af hvilke fodsmerter skal afhjælpes. Nedenunder ser du forskellige typer af fodindlæg, der aflaster, støtter og korrigere fodsmerter og fodlidelser. Læs mere om individuelle indlæg her

Hvornår giver brugen af et fodindlæg mening?

Det kan være svært selv at afgøre, hvornår du har behov for et fodindlæg. Vi har samlet nogle af de symptomer/tendenser, som ofte er tegn på et behov for et indlæg. Bliv klogere på dine fødder og lær mere om, hvordan fodindlæg kan hjælpe dig.

Bliv klogere på dine fødder

Hvordan får jeg mest muligt ud af mit fodindlæg?

For at opnå maksimale fordele af dit fodindlæg er det vigtigt at bruge det korrekt. F.eks. anbefaler vi, at du ”trapper” op i brugen af dit indlæg. Derved lærer dine fødder den nye pasform at kende i skoene. Du kan læse meget mere i vores brugervejledning om ibrugtagning og anvendelse af indlæg.

Brugervejledning - indlæg

Få 50% på par nr. 2

Bestil et par identiske indlæg inden for de første 3 måneder af dit første køb og få dem til halv pris.

Over 150 års erfaring

Med over 150 års erfaring i kroppens bevægelighed, hjælper vi dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.

Professionel rådgivning

Vi er uddannede indlægsspecialister. Så når du besøger en af vores +30 klinikker i Danmark, modtager du kun professionel og faglig rådgivning, så du kan få et liv uden problemer og smerter.

Hvornår skal man vælge individuel eller standard fodindlæg?

Det er vigtigt at overveje dine behov og dine symptomer, når du skal vælge mellem standard eller individuelt indlæg. Oplever du smerter og forandringer forbundet med fodlidelser - se hvilke i Sahvas "Bliv klogere på dine fødder" - bør du få undersøgt dine fødder professionelt.

Når du booker en tid til måltagning til individuelle indlæg, får du altid en gratis fodanalyse af en af vores erfarne indlægsspecialister. Indlægsspecialisten mærker på din hud, fodens struktur og din fodstilling. Du bliver rådgivet og vil samtidig få en vurdering af, hvorvidt et individuelt indlæg vil kunne afhjælpe dine problemer, eller om de er så milde, at du kan nøjes med et standard indlæg fra fx vores webshop.

Book tid til måltagning af indlæg + gratis fodanalyse

Indlægsspecialist udfører fodanalyse af borgers fod - Sahva

Hvad koster et fodindlæg?

Prisen på et par fodindlæg skabt til dine fødder koster ca. fra. 1.950 kr. inkl. gratis tilretning. Du får altid 50% rabat på par nr. 2, hvis du køber dit andet par inden for 3 måneder. Prisen afhænger altid af størrelsen på indlægget, du kan få indlæg der passer til din fods længde, 3/4 eller 1/2 størrelse af din fod. Indlæggets størrelse afhænger af hvor dine fødder har behov for aflastning, støtte eller korrigering.

Kan man få tilskud til et fodindlæg?

Når du har brug for nye indlæg, skal du selv søge om en bevilling hos din kommune. Sahva hjælper dig gerne med at udfylde papirerne, hvis du har brug for det. Kommunen vil afgøre om du er berettiget til at få betalt din indlæg (jf. serviceloven § 112).
Læs mere om hvordan du ansøger om bevilling på individuelle indlæg.

Indlæg som du selv betaler

Du kan til enhver tid købe nye indlæg, som du selv betaler. Er du medlem af sygeforsikringen danmark, har du mulighed for at få tilskud til indlæg på op til kr. 400,- pr. par.

sygeforsikringen danmark

Hvorfor vælge fodindlæg fra Sahva

Dine indlæg er dækket af Sahvas garanti, som omfatter defekter; der skyldes materiale- eller fabrikationsfejl. Garantien dækker ikke defekter, der skyldes forkert brug eller pleje.
Dine indlæg er et ortopædisk individuelt fremstillet hjælpemiddel, som ikke tages retur, men som vi gerne reparerer inden for de første tre måneder efter udlevering.

Læs Sahvas handelsbetingelser

Vær opmærksom på, at der gælder særlige vilkår for indlæg i sikkerhedsfodtøj. Kontakt din indlægsspecialist for bestilling af CE-godkendt sikkerhedsfodtøj.

Hvem er Sahva?

Sahva er, med mere end 150 års erfaring, en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet. Vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dine behov.

Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler, og vi rådgiver og deler vores viden med fagfolk og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.

Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.

Bestil tid hos en af vores behandlere

Bestil tid hos en af vores behandlere

Ring til vores kundeservice på 7011 0711 Læs mere