Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Velkommen til online konsultation hos Sahva

Vi har udvidet vores services digitalt og det er nu muligt at få en online konsultation hos Sahva. Du har mulighed for at få hjælp og vejledning direkte hjemmefra med vores dygtige fagpersoner, så som bandagister, fysioterapeuter, kliniske konsulenter med speciale i både kompressionsprodukter og brystproteser, eller ortopædiskeskomagere og indlægskonsulenter.
Online konsultation er en mulighed for, at vores behandlere kan guide og vurdere en konkret problemstilling. Det er en service, vi tilbyder i supplement til vores fysiske konsultationer, da tilretning og måltagning af hjælpemiddel, samt valg af rette løsning kræver at behandleren er fysisk til stede. Vores erfaring er at online konsultation er en fleksibel og effektiv løsning for begge parter. 
Er du interesseret i en online konsultation, kan du ringe på 7011 0711 eller skrive på info@sahva.dk, så kan vi sammen vurdere om online konsultation vil kunne hjælpe dig.
 

Hvorfor online konsultation?

Hvilke fordele er der ved online konsultation?
  • Er du en særlig sårbar eller udsat patient, kan du blive i trygge rammer 
  • Du slipper for at møde op på en bestemt lokation
  • Du kan opholde dig i rolige og vante omgivelser
  • Drejer din henvendelse sig om træning og rehabilitering, kan vi vejlede dig i øvelserne i dine hjemlige omgivelser. Vi tager altid afsæt i dine ønsker og behov, og ud fra dine muligheder og rammer vejledes du i øvelser, som du kan benytte fremadrettet.
 

Hvordan foregår en online konsultation? 

Din online konsultation foregår via videoopkald på din telefon, tablet eller computer. Det hele er meget let og vi tilstræber, som altid - høj kvalitet, selvom at det ikke er det samme som en fysisk konsultation. Du vil forud for konsultationen modtage en invitation på mail, med link til konsultationen. En online konsultation tager typisk et sted mellem 30-60 min., men varigheden aftales altid individuelt forud for konsultation.
Det kræver ikke at du er specielt IT-kyndig for at du kan gøre brug af online konsultation. Du vælger selv om du benytter PC, tablet eller mobil (dog fungerer det bedst med en større skærm). Onlinesessionen foregår igennem programmet Microsoft Teams, som åbner direkte i din internetbrowser, via det link som du modtager forud for konsultationen. Benytter du mobil eller tablet skal du dog forud for konsultationen hente app’en Microsoft Teams
Du skal blot følge den instruktion, som du modtager på mail, når din online konsultation bliver booket, og så kører det hele af sig selv.

Online konsultation er en mulighed for, at vores behandlere kan guide og vurdere en konkret problemstilling. Det er en service, vi tilbyder i supplement til vores fysiske konsultationer.

Hvordan forbereder du dig inden konsultationen?

  • Du skal helst have en relativ stabil internet-opkobling og du skal have din tablet, mobil eller pc klar og opladet.
  • Benytter du PC skal du sørge for at du har webcam, mikrofon og højtaler indbygget eller tilkoblet og benytter du mobil eller tablet skal du have hentet og installeret app’en Microsoft Teams og tjekket at den er klar.
 

Hvordan kan en online konsultation hjælpe dig? 

Umiddelbart kan alle, som har behov for vejledning, få glæde af online konsultationer. Vi har fremhævet nogle punkter herunder.
  • Spørgsmål vedrørende dit hjælpemiddel som kræver fagperson (bandagist, fysioterapeut, klinisk konsulent med speciale i enten kompressionsprodukter eller brystproteser, og ortopædiskskomager)
  • Individuelle anbefalinger omkring dit rehabiliteringsforløb og fremtiden, herunder bla. vejledning omkring øvelser, træningstips o.lign.
 

 Ring til os på 7011 0711 eller skriv til os på info@sahva.dk, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i en online konsultation.

 
 

Online sparring med Sahvas rehabiliteringsafdeling for fagpersoner

 
Udover online konsultationer målrettet borgere, har vi ligeledes udvidet vores online services for fagpersoner indenfor proteseforsyning og rehabilitering. Vi tilbyder nu online sparring med Sahvas Rehabiliteringsafdeling.
  • Arbejder du med rehabilitering af borgere med amputation og har brug for faglige input og sparring både generelt eller i forhold til en konkret problemstilling, kan du skrive til vores rehabiliteringsafdeling på rehabilitering@sahva.dkog aftale en tid.

 

Fagpersoner der har deltaget i online sparring siger:

*****

En rigtig god oplevelse, god kommunikation, god kvalitet.

*****

Det var rigtig godt, og rart at vide hvor man kan finde sparringspartnere på dette område. Det var rigtig rart at få at vide, at jeg havde handlet rigtigt, og at jeg fremadrettet har fået nogle flere redskaber, jeg kan bruge i samarbejdet med amput. patienter.

*****

Online sparring for fagpersoner

 

Hvem er Sahvas rehabiliteringsafdeling?

 
Sahvas rehabiliteringsafdeling består af fysioterapeuter, som alle er specialister i rehabilitering af borgere med benamputation. Vi har bred erfaring i at hjælpe protesebrugere i alle stadier; både nye protesebrugere og de, der har haft en protese i lang tid. 
Vi arbejder både med brugeren, der lever et højaktivt liv med sin protese og med dem, der primært bruger protesen til at klare hverdagens gøremål. Vi hjælper mennesker i alle aldre, og vi arbejder altid med udgangspunkt i brugerens ønsker og forudsætninger. Vi prioriterer det multidisciplinære samarbejde og fokuserer på, at brugeren er omdrejningspunktet for dette samarbejde.
Læs mere om Sahvas rehabiliteringsafdeling
Lad os hjælpe dig videre til et liv i bevægelse

Lad os hjælpe dig videre til et liv i bevægelse

Ring til vores kundeservice 70 11 07 11 og book en tid Ring mellem 8-17